Orbit 7.1

Velkommen til Orbit 7.1

Se vores livestream, hvor René, CEO af Orbit, vil vise de nye funktioner i Orbit 7.1 Dette event er en unik mulighed for at se, hvordan Orbit fortsætter med at skubbe grænserne for hvordan data kan operationaliseres, til gavn for dig.

Varighed

49 minutter

Sprog

Dansk

De største nyheder i Orbit 7.1

Endnu bedre overblik på ressourcer

GANTT-visningen opdeler nu ressourcer i 'bookede' og 'ledige', grupperet efter fagområder. Dette giver et klart overblik over tilgængelige ressourcer for fremtidige projekter.

Samlet overblik over kommunikation

Vi har gjort det muligt at se hele kommunikationshistorikken på kontakt, virksomhed eller projekt niveau, ved at samle noter og mails i én tidslinje.

Nyt Outlook plugin

Outlook pluginnet har fået et designløft, er blevet mere intuitivt og har fået et intelligent twist.

Bedre håndtering af tjeklister

Oprettelse af tjeklister er blevet mere fleksibel, så de bedre kan bruges i dit arbejde med risikostyring og løbende dokumentation.

Klar til afspilning

Se eller gense en gennemgang af de vigtigste funktioner fra Orbit 7.1

Endnu flere nyheder i Orbit 7.1

    • Sortering af projekt tjeklister

      På projektoversigten er det nu muligt at sortere og filtrere projekter, baseret på deres tjeklister og risikovurderinger. Dette er især værdifuldt for at identificere projekter med potentielle risici - eller simpelthen for at isolere alle projekter, der har brug for særlig opmærksomhed for at overholde deadlines og produktionskvalitet.

    • Milepæle er nu synlige i GANTT

      Milepæle såsom forsendelses- eller godkendelsesdatoer, samt kontrolpunkter for bestilling af materialer eller opfølgninger, er nu markeret i forskellige farver direkte på projektets Gantt-diagram og projektoversigt. Dette giver et komplet overblik over alle vigtige datoer i hele projektporteføljen.

    • Tilføjelse af tjeklister på aktive projekter

      Tidligere kunne tjeklister kun tilføjes til et projekt gennem en projektskabelon. Det er nu muligt at tilføje en tjekliste direkte til et aktivt projekt, hvilket gør det muligt at gentage tjeklister årligt eller tilføje en risikoanalyse for hver projekt fase. Eksempelvis ved installation af udstyr, eller når nye underleverandører tilføjes til projektet.

    • Telefonnummer i fritekstsøgning

      Vi har gjort det muligt at foretage fritekstsøgning på alle telefonnumre - både for interne medarbejdere samt CRM-kontakter, og det fungerer endda i Orbit for Mobile-appen. Har du modtaget et opkald, du ikke genkender - tjek Orbit, før du ringer tilbage.

    • En søgemaskine til mails

      Vi har bygget en ny oversigt, der giver dig mulighed for at søge på tværs af manuelt og automatisk arkiverede mails.

    • Mailhistorik på virksomhed eller kontakt

      Det er nu muligt at få et komplet overblik af mails, der er arkiveret under en virksomhed, samt alle involverede kontakter.

    • Synkronisering af virksomhedsdata i CRM

      Ved oprettelse af en ny virksomhed i CRM-systemet er det nu muligt, med et gyldigt momsregistreringsnummer (VAT nummer), at synkronisere virksomhedsdata fra en ekstern kilde. I øjeblikket understøttes den danske CVR-database, men flere kilder vil blive tilføjet snart.

    • Skjulte kontaktpersoner

      I CRM-systemet er det nu muligt at skjule kontaktpersoner, der ikke længere arbejder for den specifikke virksomhed eller organisation.

    • Opdeling af bookede og ledige ressourcer

      Summen af ressourcer i ressourceoversigten er nu opdelt i bookede og ledige ressourcer, per projekttype. Dette gør det nemt at få et overblik over, hvor mange produktionsressourcer vi til rådighed, eller hvor mange forventede ressourcer på salgsprojekter, vi har brug for i fremtiden.

    • Udvidet projektsøgning

      Søgefunktionen 'Relevante Projekter' inddrager nu også opgaver og aktiviteter, som du er tildelt. Dette sikrer, at du kan opspore alle de projekter, du er en del af, ikke kun dem hvor du er officielt tilknyttet projektteamet.

    • Versionering af tjeklister

      På tjeklister er det nu muligt at oprette en ny version, selv uden at der foretages ændringer. Eksempelvis hvis I har en proces, hvor du hver måned opretter en ny, tidsstemplet tjekliste.

    • Sorteret søgeresultater

      Det er nu muligt at sortere søgeresultater efter oprettelses- eller ændringstidsstempel for nemt at identificere nyligt ændrede filer, der matcher en given søgning, såsom nyligt ændrede kontakter eller de seneste arkiverede mails.

    • Bedre UX på sprogversionerede CV'er

      Ved redigering af et CV eller en reference på et sprog, der adskiller sig fra det oprindelige oprettelsessprog, er det kun muligt at oversætte eksisterende elementer, ikke at tilføje nye. For at undgå forvirring har vi ændret tilgangen til 'tilføj'-knapperne: Tidligere blev de skjult, når de ikke var aktive. Nu vises de i stedet i en inaktiveret tilstand med et informativt værktøjstip, som forklarer årsagen til deres deaktivering.

    • Nem konfiguration af Outlook plugin

      Administratorer har nu mulighed for at sende en invitation til Outlook-brugere, via mail. Denne mail indeholder metadata med de nødvendige godkendelsesoplysninger til at logge på sin løsning. Det er smart, for så skal man bare arkivere invitationsmailen og få adgang til Orbit, gennem Outlook.

    • Eksportér involverede i specifikke projekter

      Ny standard eksportskabelon, hvor det er muligt at vælge et antal medarbejdere og derefter få en samlet liste over de projekter, de har arbejdet på. Dette gør det muligt at vælge et antal referenceprojekter og derefter få den samlede liste over involverede personer i disse projekter.

    • Ny thumbnail generator

      Vi har optimeret måden Orbit generer thumbnails på, til en hurtigere og endnu mere stabil service. Det er vigtigt i forhold til eksportering af billedtunge filer, som eksempelvis referencer.

    • Roller til kontaktpersoner

      Det er nu muligt at tildele organisatoriske roller til kontaktpersoner i CRM-systemet, svarende til det, der er muligt i projektorganisationen i projektmodulet. Formålet med dette er at gøre det lettere at identificere roller og ansvar blandt kontakter i større organisationer.

    • Bedre overblik på ledig kapacitet

      Vi har forbedret visningen for projektets faggrupper, så den ikke alene viser ledig kapacitet, men også det samlede antal aktiviteter og opgaver. Denne visning inkluderer desuden et basisestimat for disse aktiviteter og opgaver samt de registrerede timer inden for hver faggruppe. Dette tilbyder projektlederen en dybdegående oversigt, som er afgørende for at projektet leveres til tiden.

    • Påmindelse om manglende godkendelse

      Vi har tilføjet en ny notifikationsfunktion til personer, der er ansvarlige for at godkende et leveranceelement. Denne notifikation kan både konfigureres til at blive sendt et bestemt tidsrum efter den oprindelige anmodning, eller til at falde sammen med fristen for den opgave eller aktivitet, hvor leveranceelementet befinder sig.

    • Projektnumre i filoversigten

      Visningen af projektnumre i filoversigten på projekter, er forbedret for bedre at følge de samme principper, som anvendes i resten af projektmodulet.

    • Kompetencer er aktive ved oprettelse

      Nyoprettede kompetencer, kurser osv. vil nu, som standard, blive oprettet som aktive. Det er stadig muligt at gøre en kompetence inaktiv, hvis det er nødvendigt.

    • AI til organisering af mails

      Vi har implementeret kunstig intelligens for at optimere organiseringen af arkiverede mails. Vores AI kategoriserer mails efter projekter, virksomheder og kontakter.

    • Interne noter og mails i relevant kontekst

      Vi har tilføjet mails i CRM-systemet til virksomheds-, kontakt- og aktivitetsfeeds, hvilket giver en komplet tidslinje over interne noter samt modtaget og sendte e-mails for enhver virksomhed eller hele projektorganisationen.

    • Forbedret visning af mails

      På kontakter har vi forbedret måden, mails vises og ses i CRM-systemet. De vises nu alle sammenfoldede, for at give et bedre overblik. Det er også muligt at se dem direkte i Orbit i stedet for at downloade og åbne dem i Outlook.

    • Tilføj tags til aktivitetsnoter i CRM

      Ved registrering af noter til salgsaktiviteter har vi introduceret muligheden for at markere disse noter med specifikke hændelses-tags, såsom 'møde', 'tilbud' og lignende. Dette faciliteter en målrettet filtrering, hvor du eksempelvis kan isolere alle noter relateret til afholdte møder - en væsentlig funktion i lange salgsprocesser - eller tilfælde, hvor priser er blevet diskuteret. Samtidig åbner det op for at designe skræddersyede PowerBI-dashboards, der aggregerer data om møder, tilbud og lignende over bestemte perioder eller inden for specifikke forretningssegmenter.

Ønsker du en personlig gennemgang af opdateringen?

Featurelisten er lang på denne opdatering og måske kan det virke uoverskueligt at gennemskue, hvordan I får det optimale ud af opdateringen i jeres forretning. Derfor er det selvfølgelig muligt at booke en demo, som bliver skræddersyet jeres forretning.

René Dalsgaard

René Dalsgaard

CEO
Orbit Online A/S