Lønstatistik
De skaffer projekter til millioner, men hvad tjener de selv?
Vi møder ofte tilbudsprofessionelle, der gerne vil blive klogere på deres værdi, men ikke rigtig ved, hvor de skal starte. Derfor har vi igen i år sat os for at lave noget så sjældent som en lønstatistik målrettet tilbudsbranchen.
Se resultaterne herunder og dyk ned i tallene selv eller download de vigtige pointer.
Hvorfor laver vi en lønstatistik over tilbudsprofessionelle?
Mange brancher har adgang til lønstatistikker og overenskomster. Men for jer, der arbejder med tilbud, mangler der stadig noget helt grundlæggende: et pejlemærke.
Hos Orbit Online oplever vi, at mange tilbudsprofessionelle famler i blinde. Det vil vi ændre og give jer et værktøj, der kan bruges til at forhandle bedre, tale mere åbent og derigennem skabe bedre vilkår i tilbudsbranchen.

Derfor er det vigtigt
Få et pejlemærke
Få indblik i, hvad andre med samme ansvar og erfaring tjener. Det giver dig en målestok at spejle dig i og stå stærkere med. Når du kender markedet, kender du også din egen værdi.
Styrk dine forhandlinger
Brug dataen som afsæt i lønsamtaler og stillingsskifte. Du forhandler ikke på mavefornemmelser, men på indsigt. Sådan står du roligere og forhandler skarpere.
Styrk fælleskabet
Vi håber, at statistikken kan være med til at åbne op for flere snakke. Jo mere gennemsigtighed, jo bedre samtaler kan vi have. Det er sådan, vi løfter løn, faglighed og vilkår sammen.
Sæt fokus på din faglighed
Når vi taler åbent om vilkår og værdi, bliver det tydeligt, hvor vigtig din rolle er. Det styrker både anerkendelsen af tilbudsarbejdet – og din egen faglige position.
De vigtigste pointer
Vi har samlet årets vigtigste pointer, så du kan blive klogere på gennemsnitsløn, ansvar, erfaring og de regionale forskelle, der stadig gør sig gældende i branchen.
Se nærmere gennem PDF’en nedenfor.
Læs mere om Tilbudskonferencen 2026
Resultaterne vil blive offentliggjort ved Tilbudskonferencen 2026 d. 2. september på IDA Conference.
Dyk ned i vores interaktive lønundersøgelse
For andet år i træk har vi lavet en lønundersøgelse blandt tilbudsprofessionelle, og vi er stolte af at dele de mønstre, der træder frem i data. Vi håber, at undersøgelsen sætter tanker i gang – om løn, vilkår og værdi. Måske giver den anledning til nye udfordringer, en lønforhandling eller en vigtig samtale med en kollega. Én ting står klart: Vi skal tale mere sammen.
Datagrundlaget er relativt lille, så man skal være varsom med at generalisere. Alligevel rummer undersøgelsen vigtige perspektiver – og vi håber, du får lyst til at dykke ned i tallene via vores interaktive dashboard, hvor du selv kan "skrue" på parametrene.

Livestream
Hvad gemmer sig bag tallene fra sidste år?
Tænk, hvis vi faktisk begyndte at tale mere åbent om løn?
Sammen udforsker Anders, Sussi og Jesper nogle af undersøgelsens mest tankevækkende tendenser og reflekterer over, hvad der kan ligge bag. Det handler ikke om at finde de rigtige svar – men om at stille de vigtige spørgsmål.
Var du ikke til Tilbudskonferencen 2026?
Tilmeld dig Orbit Community og vær med, næste gang vi tager fat i det, der rører sig i tilbudsbranchen.
Orbit Community er et professionelt netværk, hvor vi afholder livestreams, netværksarrangementer – og selvfølgelig Tilbudskonferencen.
Bliv en del af Orbit Community
Kontaktoplysninger