En udgivelse fra udviklingsafdelingen

Ansvarlig AI i Orbit med AI Act som ramme

Sådan sikrer Orbit ansvarlig, gennemsigtig og sikker brug af AI med AI Act som fundament.
René DalsgaardRené Dalsgaard

René Dalsgaard

CEO hos Orbit Online A/S
Udgivet

AI som en integreret del af hverdagen

AI startede som noget nyt og spændende, men er på få år eksploderet og er nu noget alt fra almindelige borgere til store virksomheder bruger. Det har udviklet sig til at blive et værktøj, der kan optimere virksomheder og skabe mere tid.

Men den hurtige udvikling betyder også, at man skal have styr på, hvordan AI bruges, både for at beskytte data og for at sikre, at teknologien understøtter forretningen på en ansvarlig måde.

Netop derfor har EU indført AI Act. Men hvad betyder den egentlig i praksis? Og hvordan påvirker det virksomheder som vores og jer som kunder?

Hvad er AI Act?

AI Act er EU’s nye regulering for kunstig intelligens. Den skal sikre, at AI bruges ansvarligt og gennemsigtigt. Loven gælder for alle virksomheder, der bruger, udvikler eller tilbyder AI, men påvirker dem i forskellig grad, alt efter hvor risikofyldt teknologien er.

EU deler AI op i tre kategorier:

  • Uacceptabel risiko – f.eks. manipulerende eller overvågende AI. Disse systemer bliver forbudt.
  • Høj risiko – f.eks. AI der påvirker beslutningstagning inden for jobs, kredit, sundhed eller sikkerhed. De får strenge krav til dokumentation og kontrol.
  • Lav risiko – her ligger de fleste virksomheders AI-brug, f.eks. chatbots og automatisering. Her er kun få krav, men man skal stadig vide, hvad AI’en gør og hvordan den bruges ansvarligt.
  • Minimal eller ingen risiko – De fleste AI-systemer udgør ingen risiko, f.eks. spam-filtreringer. Dette bliver ikke påvirket af AI Act.

Selvom man havner i “lav risiko” eller "minimal eller ingen risiko", skal man stadig have overblik over sin AI-brug og kende sit ansvar.

Hvad gør vi?

Hos Orbit støtter vi fuldt op om AI Act og dets formål med mere troværdighed, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Vi ved, at data ofte indeholder følsomme oplysninger, der ikke skal deles eksternt. Derfor er Orbits AI Assistent designet til simpelt at integrere med den AI-model, som I har godkendt i jeres virksomhed. Det betyder, at I kan udnytte værdien af AI, på jeres egne, kontrollerede vilkår.

Vores løsning hører under kategorien lav-risiko, men har lagt en plan for, hvordan vi håndterer den nye regulering. Nogle af de vigtigste tiltag ses nedenfor:

  • Gennemsigtighed: Kunder er informeret, når der bruges AI funktioner.
  • Menneskelig overvågning: Alle AI-funktioner er af rådgivende karakter; brugerne bevarer fuld kontrol og beslutningsmyndighed.
  • Risiko- og konsekvensvurdering: Intern risikovurdering vedrørende datakvalitet, retfærdighed, forklaring og konsekvenser for slutbrugerne.
  • Livscyklus og ændringskontrol: AI-funktionaliteten administreres inden for vores etablerede sikre compliance-ramme ISAE 3402.
  • Sikkerhed og databeskyttelse: Al AI-behandling er i overensstemmelse med vores GDPR, ISO-baserede sikkerhedskontrol og privacy-by-design-tilgang.

For fremtidige højrisiko- eller avancerede AI-funktioner (hvis relevant) vil vi implementere overensstemmelsesvurderings- og risikostyringsprocesser, der er i overensstemmelse med lovens krav.

Hvad betyder det for vores kunder?

Selvom AI og AI Act kan virke som en stor eller uoverskuelig opgave at have overblik over, ser vi det mere som en styrke til mere ansvarligt brug af AI. For jer betyder det:

  • Tryghed i, at Orbits AI-løsninger er bygget med ansvarlighed i centrum
  • Muligheden for at bruge AI effektivt uden at gå på kompromis med sikkerhed
  • Transparens og gennemsigtighed i alle AI-funktioner

I Orbit ser vi lovgivningen som en hjælp til at navigere i en kompleks teknologi, så både vi og vores kunder kan bruge AI med ro i maven.

Når ansvar, gennemsigtighed og teknologi går hånd i hånd, skabes de bedste resultater. Og det er præcis det, vi arbejder for. Derfor anbefaler vi at inddrage alle jeres leverandører i arbejdet med at kortlægge risikoniveauer, så i får fuld klarhed og tryghed omkring AI Act.

Følg med på LinkedIn

Deltag i snakken om ansvarlig brug af AI.

Nysgerrig på Orbit's AI-funktioner?

Ønsker du mere viden om de AI-funktioner, vi har i Orbit, kan du læse mere om dem her